Information til vores kunder vedr. Corona situationen

Vi har den seneste uge fået mange henvendelser fra bekymrede kunder om hvordan vi forholder os til situationen i øjeblikket. Det er ganske forståeligt. Herunder kan du læse om hvordan vi forholder os i hverdagen så vi på aller sikreste vis kan fortsætte med at holde åbent og sørge for i kan købe foder til Jeres dyr.

I hovedtræk er her de tiltag vi har sat i værk indtil videre. Nedenstående tiltag er i første omgang gældende indtil d. 13 april 2020.

  • Begrænsede åbningstider i butikken
  • Maks 1 kunde i butikken ad gangen
  • Drive-in funktion i gården på de mest gængse varer
  • Betaling foregår KUN med kort eller MobilePay
  • Ekstra vareture på alle ruter
  • Ingen minimumskøb på varetur

Begrænsede åbningstider

Som følge af ekstra arbejdsbyrde på vareture har vi valgt at begrænse vores åbningstider i butikken. 

Åbningstiderne er som følger og gælder i første omgang frem til og med 13. april 2020

Mandag 10-16

Tirsdag lukket

Onsdag 10-16

Torsdag 11-17

Fredag 11-17

Lørdag 9-13

I åbningstiden henstiller vi på det kraftigste til at man udviser den største respekt for de, af regeringen opstillede, forholdsregler hvis i besøger butikken. Vi forbeholder os ret til at afvise betjening af kunder der ikke efterlever de opstillede forholdsregler. Det gælder vores allesammens sikkerhed og sundhed. 

Ekstra vareture

Da vi ønsker at begrænse antallet af besøgende i butikken har vi valgt at udvide vores varetur til flere gange ugentligt på alle ruter. Det betyder at vi meget nemmere og hurtigere kan komme hjem til Jer med varerne. Vi har i denne svære tid valgt at frafalde kravet om minimumskøb på varetur. Det vil sige at hvor vi normalt kun kører for ordrer over 350 kr. kører vi nu også for mindre ordre.

Dog tilgår et gebyr for levering på kr. 45. 

Vi ved at vi til hverdag har en hel del udsatte borgere fra lokal området der handler hos os, derfor har vi valgt at levering til postnr. 3660, 3670, 3500, 3520 og 3550 er GRATIS frem til d. 13. april 2020. Så sidder din bedstemor og mangler kattemad, eller er i ved at løbe tør for foder til hund, kat, gnaver, fugl eller høns så kommer vi altså med det helt uden omkostninger så længe du/I bor i et af de udvalgte post nr. 

Da vi endnu ikke ved hvor meget ekstra der bliver at køre med kan vi desværre endnu ikke fastlægge ruter udover de eksisterende. Som udgangspunkt følger vi vores faste dage på de respektive postnumre - du kan se vores faste ruter her. Hvis efterspørgslen øges indlægger vi flere ture. Vi sørger selvfølgelig for at holde Jer opdaterede hele tiden, og ved bestilling til hjemmelevering får du selvfølgelig en indikation om hvornår vi forventer at kunne levere.

Bestil til hjemmelevering

Ønsker du at blive hjemme og få os til at komme med dine varer kan du gøre det på følgende måder;

- bestil det du mangler her på hjemmesiden (dog er alle varer ikke tilgængelige)

- ring til os på 23 83 88 48

- send en sms på 23 83 88 48

- send en mail til butik@fodersalg.dk 

Men hav gerne tålmodighed - vi får utrolig mange opkald og beskeder i øjeblikket og vi forsøger at svare på alles henvendelser løbende. 

Varebeholdning

Indtil videre melder vores leverandører om helt normale tilstande. Vi forventer ikke der bliver udfordringer med forsyningen af varer, dog kan der være lette forsinkelser på enkelte produktgrupper grundet øget grænsekontrol. 

Vi opfordrer alle vores kunder til IKKE at hamstre foder - vi skal nok sørge for der er nok til alle, men da vores lagerkapacitet har sine begrænsninger er vi meget afhængige af et konstant flow af leveringer, og vi kan derfor ikke tage større partier varer hjem.